menu
tilbageCanada, august 2014
Byferie i Vancouver og i bil gennem British Columbia og Alberta
Vi var på forhånd blevet anbefalet det vestlige Canada som værende stedet at besøge, hvis man er til store naturoplevelser. Samme sted ligger også storbyen Vancouver, som mange anbefaler at besøge.
Vi fulgte rådene og bookede fly til Vancouver.
Vores plan var at tage et ophold i Vancouver og derefter køre ud i den vestlige del af Canada, British Columbia.
Mange af de flotte billeder man ser fra Canada, er taget om efteråret, hvor de mange træer stråler i flotte efterårsfarver. Det var dog ikke muligt for os at lægge ferien så sent. I stedet valgte vi at rejse i sidste del af august, hvor de mange sommerturister er ved at forlade stedet, men hvor der stadig er behagelige temperaturer, også når man kommer lidt i højden i det bjergrige land.
Hjemmefra bestilte vi hotelophold i Vancouver, både gældende for de første dage, hvor vi ville se byen, og til sidst, hvor vi havde planlagt at returnere til Vancouver for at flyve hjem. Billejen blev også klare hjemmefra. Andre hoteller og oplevelser, ville vi tage som det kom.
Vancouver ligger meget langt væk fra Danmark. Er man ikke på forhånd klar over geografien, så opdager man det, når man skal flyve dertil. Det tager tid.
Der er (i hvert fald mens jeg skriver dette) ikke mulighed for direkte flyvning mellem en lufthavn i Danmark og Vancouver. I stedet må man foretage en mellemlanding, hvor valget af flyselskab dikterer, hvilken lufthavn der benyttes. Vi valgte at flyve med British Airways, så mellemlandingen skete i London.
I forbindelse med mellemlanding er det vigtigt på forhånd at sikre sig, at der er sat tilstrækkelig med tid af til flyskift. I London havde vi ca. to timer, hvilket skulle vise sig at være det absolut minimale. Vi nåede flyet, men da man skal gennem fuldt sikkerhedstjek og stå i lange køer, skal man ikke regne med at der er meget tid til overs til kaffe og butiksbesøg.
Der er 9 timers forskel mellem Danmark og det østlige Canada. Når man flyver derover, følger man solen, så rejste man hjemmefra om dagen, er det stadig dag når man lander. Dét har kroppen lidt svært ved at finde ud af. Både min rejseledsager og jeg har før rejst henover mange tidszoner, men alligevel var tidsforskellen denne gang så stor, at vi var overraskende længe om at indstille os på Canada-tid.
Flyturen derover var lang, men gik som den skulle. Ingen forsinkelser, ingen problemer.
Vi landede i Vancouver og gik gennem sikkerhedstjek og kufferthentning. Tjekket minder meget om det man kan opleve ved indrejse til USA. Vi oplevede dog at man ikke i Canada skal gennem lige så stort interview om, hvorfor man har tænkt sig at besøge dem. Det virkede mere som om de havde det fint med at vi kom og besøgte dem. :-)
Vi kørte direkte fra lufthavnen til hotellet. Selv om det stadig var dag, havde vi ikke omstillet os fra dansk tid, hvor det nu var nat. Så vi gik hurtigt til ro.
Vores by-ferie i Vancouver startede med en lang travetur i downtown Vancouver, hvor vores hotel lå. Vi valgte også at købe endagsbilletter til en Hop-On-Hop-Off bus, hvor vi - i stedet for at stå af og på - valgte at køre hele turen rundt, så vi havnede samme sted, som vi startede. Fordelen ved dette var, at vi nu havde set en stor del af byen, og vidste hvilke steder vi ville bruge den resterende tid i byen. En afslappende måde at være effektiv på.
I udkanten af byen, mod nord, ligger Stanley Park. Et stort, grønt område, som er en del større end Central Park i New York, som vi ofte fik at vide. Sammenligningen er ikke helt retfærdig, da Stanley Park ikke ligger midt i byen. Men det er et stort, grønt område, som er fin at gå tur i - hvilket vi også fik gjort.
Som tidligere skrevet, var det kun hoteller i Vancouver og billeje vi klarede hjemmefra. Vi havde dog også på forhånd planlagt en af dagene i Vancouver.
En af de specielle ting ved Vancouver er vandfly! De giver mulighed for at se området lidt fra oven. Men de benyttes også til transport af andet end turister (selv om det nok primært er turister som vælger at betale for den oplevelse). Vi havde bestilt en dagsrejse til øen Vancouver Island, der ligger i havet ud for Vancouver. Rejsen blev købt som en pakkerejse, der ville foregå med vandfly til øen, mens turen tilbage var med færge.
Vi havde ikke før prøvet at flyve med vandfly. Det viste sig dog ikke at afvige fra anden flyvning med små propelmaskiner, men det var bestemt en oplevelse værd. Jeg havde forestillet mig at start og landing ville være en urolig oplevelse. I stedet var det utrolig roligt, hvor det var svært at bedømme tidspunktet, hvor flyet slap fri af vandet, og ligeledes da det igen landede på vandet ved Vancouver Island.
Vi landede lige uden for byen Victoria, som var målet for vores dagstur, og sejlede stille ind til havnen i vandflyet.
Da vi steg i land, var det midt i en masse mennesker og fest og farver. Lige denne dag var der en slags kaproning, med lange både, hvor omkring 10 roere, en styrmand og en "dirigent" drev hver båd frem. Det var bestemt ikke atletiske typer som roede, men de kæmpede alligevel for at nå hurtigt frem.
Ligesom i Vancouver, er det i Victoria muligt at se byen fra en sightseeing-bus. Vi valgte dog i stedet at tage en cykel-taxi ud til et slot, Craigdarroch Castle, som ligger i udkanten af byen.
Som europæer har man nok en idé om, hvad et slot er. Her var mere tale om et stort hus, udformet som slot, bygget til en skotsk immigrant, Robert Dunsmuir, i slutningen af 18-tallet. Men det var bestemt pænt.
Nær havnen ligger parlamentsbygningen for British Columbia. Den er generelt kun åben i forbindelse med rundvisninger. Dem er der dog en del af hver dag, og de er tilmed gratis. Rundvisningen tager ikke lang tid, så det er et tilbud man bør overveje at tage, selv hvis man kun har kort tid i byen. Det var ikke noget vi var klar over på forhånd. Vi kom tilfældigt forbi bygningen, mens der stod folk og uddelte de gratis rundvisningsbilletter.
Tilbageturen startede lidt bøvlet. Det viste sig ikke at være helt nemt at finde den korrekte bus, der skulle bringe os ombord på færgen, og derfra videre tilbage til Vancouver. Der er mange busselskaber og ikke så god skiltning. Det lykkedes heldigvis.
Færgeturen tager noget længere tid end turen med vandfly. Men den fantastiske udsigt fra færgen gjorde det til en fin oplevelse. Da færgen kom i havn, blev vi kørt tilbage til et sted i nærheden af vores hotel. Tilbage på hotellet kunne vi se tilbage på en dejlig dag.
Næste dag ville jeg udfordre min højdeskræk med en tur i Vancouver Lookout. Det er en bygning oven på en af byens højhuse, hvorfra der i næsten 200 meters højde er 360-graders kig ud over byen.
Man køber en billet, som giver adgang til en elevator, der fører direkte op til udkigsstedet. Hvad jeg ikke på forhånd var klar over, var at elevatoren kører på ydersiden af bygningen, så kigget ud over byen starter kort efter elevatordørene er lukket.
Inden rejsen til Canada hørte vi meget fantastisk om byen Vancouver. Det er helt sikkert en by som er et besøg værd, men den kan nok ikke helt leve op til alle de rosende ord. Lidt på afstand er det en pæn by med en pæn beliggenhed. Men man skal ikke forvente en fantastisk arkitektur, og udkigget fra Vancouver Lookout viser heller ikke skjulte perler. Det skulle lige være området Gastown, der ligger nær Vancouver Lookout. Et virkelig hyggeligt område med mange restauranter.
Så var besøget i Vancouver slut for denne gang. Vi hentede vores lejebil og kørte ud af byen.
At køre rundt i Canada minder meget om at køre rundt i USA. Den største forskel er at afstande og fartgrænser i Canada bliver vist i km, mens der benyttes miles syd for grænsen. Trods en mere kendt måleenhed, så ændrer det dog ikke ved at afstandene er ganske store i Canada.
Et godt råd, hvis du vil begive dig ud i Canada i bil: Sørg for at tanke ofte! Du kan sagtens møde et skilt på vejen som fortæller at der er 200 km til næste tankstation, og skiltet kan sagtens stå efter den tankstation som du burde have besøgt.
Vejene i Canada er gode. Selv hvis du kører ad mindre veje, for at se et flot vandfald, vil det være på veje som ofte overgår danske hovedveje. Så med mindre du virkelig planlægger at skulle helt ud i den vilde natur, kan du klare dig med en almindelig bil uden træk på alle hjul. Den skal blot have tilstrækkelig motorkraft til at kunne trække sig op ad de pæne stigninger som kan opleves på bjergvejene.
Den første by vi ramte, efter at have forladt Vancouver, var Osoyoos. En ganske lille by, men med en fantastisk beliggenhed og et imponerende antal hoteller.
Det er en bjergegn, så vejret skifter ofte. Men da vi ankom var det utroligt varmt.
I Osoyoos startede vi med at besøge Visitor Centre, som kunne fortælle om byens hoteller, og hvor der var ledige værelser. De kunne også klare booking af et værelse, så alt var klart da vi få minutter senere ankom til hotellet.
Fra Osoyoos gik turen dagen efter videre ad de lidt større veje. Vi gjorde sidst på dagen holdt i byen Revelstoke, med en overnatning på et centralt placeret hotel. Byen hører til de større i området, men er ikke stor. Den har til gengæld flot udsigt til bjerge hele vejen rundt.
Fra Revelstoke kørte vi efter morgenmaden videre til byen Golden, hvor vi spiste frokost. Byen lever ikke helt op til sig navn, men det var et hyggeligt stop på turen.
Frokosten var med flot udkig på en flod, der løber ved byen. Vandet er næsten hvidt på grund af de mange mineraler som bliver ført med fra bjergene.
Først når vandet når ud i søerne, og mineralerne får en chance for at synke ned på bunden, bliver vandet klart.
Efter opholdet i Golden kørte vi videre ad Highway 1, Trans-Canada Highway, mod Lake Louise. På vejen dertil kunne vi nyde det ene betagende smukke scenarie efter det andet. Vi tog en afstikker til et spektakulært vandfald, Takakkaw Falls, som efter sigende skulle være det største i Canada. Et nærmere tjek efterfølgende indikerer at det vist "kun" er det næststørste. Men det var stadig et kig værd.
Vi havde oprindeligt planlagt at køre til byen Banff først, men der var mange turister i området, og vi regnede med at de især samlede sig i Banff, så den droppede vi. Derved fik vi også mulighed for at bruge længere tid på andre af de steder som vi ville besøge.
Lake Louise var også godt fyldt med turister. Men den ville vi se.
Vi fik et af de sidste værelser på Fairmount Hotel som ligger lige ned til søen. Et stort værelse med flot udsyn - og en ret voldsom pris. Hotellet er i luksusklassen, og priserne afspejler det. Men med én overnatning var det ok.
Man hører så mange steder at Lake Louise er fantastisk smuk og virkelig et besøg værd ... Og det er fuldstændig korrekt!
Vi gik tur ved Lake Louise, hvor det - med lidt forsigtighed enkelte steder - er muligt at nå helt til søens udspring. Vandet stammer fra en af områdets gletsjere. Det er en utrolig flot tur, som man bør unde sig selv, hvis man er på disse kanter.
Dagen efter startede med regnvejr. Området er også et smukt syn i regnvejr, men alligevel nok smukkest i sol. Det var samtidig tidspunktet hvor vi skulle videre mod nord, ad The Icefields Parkway, i retning af byen - og nationalparken - Jasper.
Ved indgangen til Jasper Nationalpark skulle vi gennem en post, hvor der tjekkes for om man har adgang til nationalparken. Der kræves en tilladelse som enten kan købes på dagsbasis eller for en længere periode. Det er desuden muligt at købe en adgang som gælder alle Canadas nationalparker.
Vi havde ikke nogen tilladelse, men det var dog intet problem, da de også solgte sådan nogen på stedet. Vi købte en som gjaldt en dag, hvilket i praksis er en seddel til forruden som angiver et tidsrum på lidt over et døgn, som man må opholde sig i nationalparken. Skulle man have ønsker om at blive der længere, kan man blot købe en ny dagsbillet.
Turen gennem Jasper Nationalpark foregik mest i småregn. Men dagen efter var det fantastisk solskinsvejr.
Efter en overnatning på et hotel i byen Jasper, kørte vi ud til en tovbane, Jasper SkyTram, som førte op til et af de høje bjerge i området. Vi var først usikre på om vi ville ofre de 35 canadiske dollars som det koster pr. person, da vi kunne se at der var lavthængende skyer, der betød at vi ikke kunne se op til toppen af bjerget. Vi hørte dog fra en person som havde taget en af de tidligste ture op, at skyerne hang et stykke nede på bjerget, med et flot udsyn til de omkringliggende bjergtoppe - "svømmende" i et sky-hav.
Vi tog turen op, og ganske rigtigt: Inden vi nåede slutpunktet af tovbanen lidt over trægrænsen, var vi kommet gennem skyerne og kunne gå ud i flot solskin da gondolen nåede endestationen.
Vi gik længere op ad bjerget, til vi var ved det som vi mente måtte være toppen. Luften var tynd der, så turen blev foretaget med hyppige fotopauser, for at få vejret til yderligere vandring opad.
Det var et flot syn med skyerne under os, og de omkringliggende bjerge som stak deres toppe op gennem skyerne. Mens vi var der, brændte solen efterhånden hul i skydækket, og viste os den verden som før havde ligget skjult under os.
Gåturen ned til kabelbanens station var nemmere end turen op, og turen med kabelbanens vogn gik også hurtigt ned.
Efter tovbanen, kørte vi nu i retning mod Vancouver igen. Vi gjorde holdt i byen Clearwater. Det er en by uden bymidte. Den er startet et sted lidt væk fra Highway 5, men er efterhånden udvidet til at ligge i ujævne klumper omkring denne vej. Vi holdt ind ved byens Visitor Centre og fik hjælp til at finde et hotel i området, som havde et ledigt værelse. Det var ikke et hotel vi selv ville have fundet, uden hjælp fra turistinformationen.
Vi var langt ude på landet. Der var absolut ingen mobiltelefondækning, og da internetforbindelse kun kunne oprettes via satellitforbindelse, var det noget som der skulle betales dyrt for. Så det endte med at blive en overnatning uden mulighed for omverdenens indgriben. :-)
Vi kørte videre dagen efter og nåede frem til byen Lillooet. Den er rimeligt nemt at finde rundt i. Der er flere hoteller og restauranter, og byen virker som et fint alternativ til den nærliggende by Kamloops, som vist mest bliver besøgt fordi så mange hovedveje går gennem den. Til sammenligning virker Lillooet mere hyggelig. Det var dog ikke et sted vi ville blive flere dage, dertil skete der for lidt, men for en enkelt overnatning var den helt fin.
Fra Lillooet gik turen videre til Whistler (navngivet efter et lille dyr, som hyler ("whistler") når det føler sig truet). Der var ikke langt at køre denne gang - kun nogle få timer (afstandene er store her, så alt under 4 timer regnes som lige i nærheden).
Whistler var en ganske anden oplevelse end de mindre byer vi havde været igennem efter vi forlod Vancouver. Mange butikker og restauranter - og langt mere målrettet turister.
Whistler er bestemt et besøg værd, så længe man er klar over at der nok mere er tale om et resort og ikke en egentlig Canadisk by. Der er mange ting at gøre og prøve i området, men det er ikke "det ægte Canada" (hvad det så måtte være), men et fint sted at holde ferie med afslapning eller en mere aktiv ferie om ønsket. Byen har mange muligheder for aktiv ferie. Om sommeren bruges nogle af skiløjperne til offroad cykling, og de mange butikker med sportstøj og -udstyr vidner om et stort fokus på aktiv livsstil. Der er dog også mange restauranter i forskellige prisklasser og mange muligheder for at købe andet end sportsudstyr. Man kan sagtens slappe fuldstændig af her, og roligt lade andre om at knokle løs på en cykel.
Mens vi oplevede lidt kølige dage og indimellem en smule regn på turen ind i landet, var det stort set kun sol og godt vejr i tiden i Whistler.
Vi blev nogle dage i Whistler, hvor vi placerede bilen på hotellets parkeringsplads og benyttede tiden til at slappe af ovenpå de lange køreture.
Vi havde stadig ikke set bjørne på vores tur, hvilket måske - trods alt - var meget godt. Men for alligevel at få chancen for at tage et billede af en bjørn, under trygge forhold, købte vi en aftentur, hvor vi i Jeep blev kørt rundt i området omkring Whistler for at lede efter bjørne. Trods mange forsøg fra vores bjørnevidende chauffør, med ture ud i stadig mere uvejsomme områder, lykkedes det os dog ikke at finde nogen. Chancen for succes er størst lige efter bjørnene kommer ud af hi om foråret. Efterhånden spredes de mere og bliver sværere at finde.
Så nærmede turen rundt i Canada sig sin afslutning.
Fra Whistler til Vancouver er der kun få timers køretur. Det må dog anbefales at sætte ekstra tid af til hyppige foto-stop på turen ad "Sea to Sky Highway", som generøst fremviser det ene fantastiske scenarie efter det andet. Der findes også mindre byer på vejen, men de er knap så kønne - og nok primært et stop værd, hvis der er behov for en kop kaffe eller lidt at spise.
I udkanten af Vancouver tog vi en afstikker til en svævebane, "Sea To Sky Gondola", som leder op til et af områdets bjerge, Grouse Mountain. Endestationen for svævebanen lå midt i skyerne denne dag. Den manglende sigtbarhed gjorde dog ikke meget. Dels fik vi mulighed for at sidde på restauranten deroppe og spise frokost midt i en sky. Det er ikke noget man oplever hver dag. Dels lettede skyerne efterhånden så der var fuld sigtbarhed oppe på bjerget, hvor vi bl.a. fik mulighed for at se et par grissly bjørne tæt på. De var bag hegn, men da det var de eneste bjørne vi fik set på turen, var det alligevel mægtigt.
Bjørne er dyr som generelt ikke bevæger sig meget rundt, hvis de kan slippe for det, så de har en tendens til at kunne trives fint i mindre indhegninger. I dette tilfælde havde de to bjørne dog et større område at bevæge sig på.
Så kørte vi til Vancouver. Vi skulle aflevere bilen med fuld tank, så vi måtte køre rundt et stykke tid før det endelig lykkedes os at finde en tankstation. Dem er der ikke mange af i indre Vancouver! Til gengæld er der mange ensrettede veje - og veje som er blevet lukket af en eller anden årsag. Så det kræver et godt mentalt overskud at bevæge sig rundt i byen i bil.
Inden vi afleverede bilen, kørte vi over til vores hotel, for at slippe for at skulle trække kufferterne gennem den halve by. Ved hotellet var der arbejde på bygningen på den anden side af gaden, hvilket gjorde at man ikke kunne parkere ved hotellet. Heldigvis var der god service: Mens vi tjekkede ind, parkerede en af hotellets ansatte bilen et andet sted, og hentede den til os da vi var klar til at aflevere den til biludlejningsselskabet. En person som styrede trafikken i forbindelse med arbejdet, sørgede desuden for at vi kunne bevæge os sikkert i den tætte trafik mellem bil og hotel og holdt andre biler tilbage da vi skulle have bilen ud. Folk er flinke i Canada.
Vil man gerne se Canada lidt fra oven, uden at det bliver rigtig farligt, så kan man besøge "FlyOver Canada". En "4D-biograf", som ligger på Canada Place helt ned til vandet, ikke langt fra vandflyene og de store krydstogtbåde. Her ser man en film på et kæmpestort lærred, mens sædet bevæger sig i takt med at man flyver hen over bjerge og søer. Ganske livagtigt - og ganske ufarligt.
Den sidste korte tid i Vancouver gik med afslapning og lidt shopping. Derefter gik turen til lufthavnen og den lange rejse tilbage til Danmark kunne begynde.
Det har været en fantastisk oplevelse. Canada er et flot land med storslået natur og en flink befolkning.
Det er så absolut et besøg værd!
Informationer
Ligesom i USA er priser opgivet uden 'tax' og eventuelt andre afgifter. Så den pris du ser, er sjældent den pris du kommer til at betale! Ligeledes forventes drikkepenge oveni regningen på restauranter, taxier mm.Strømstik er også ligesom i USA.
De fleste steder kan man betale med kreditkort (Mastercard og Visa). Enkelte steder kan man dog komme ud for butikker som kun tager kontanter, så det er en fordel at have vekslet lidt på forhånd - eller hæve penge i en kontantautomat når muligheden er der.
Vinlandet Canada: I de områder vi kørte, oplevede vi ofte at køre ad vin-ruter. Det er ikke meget canadisk vin vi ser på vore kanter, så hvis man er til vin, kan det anbefales at prøve at lægge vejen ad disse ruter. Ud over synet af de flotte vinmarker, giver det også mulighed for at besøge vingårde. Hør eventuelt nærmere på Visitor Centre.
Hvis ferien er en kombineret by- og bil-ferie, så prøv at planlægge den, så du ikke har bilen mens ferien foregår i byen. Vancouver er ikke sjov at køre rundt i, med megen trafik, ensrettede veje og veje som er lukket i forbindelse med diverse arrangementer. Desuden koster det penge overalt at parkere, hvilket sjældent er tilfældet i de små byer.
Det er rimelig nemt at finde rundt i bil hvis man holder sig til de store veje; og de er i god stand, så der ikke er brug for en terrængående bil. Når man kører i bjergene, er der dog ind i mellem ganske kraftige stigninger og fald, så et godt kraftoverskud og gode bremser er en fordel (samt at huske så vidt muligt at motorbremse).
Der kræves ikke visum for en dansk statsborger, ved almindelig ferie i Canada af kort varighed. Men passet skal selvfølgelig være i orden.
Mellem British Columbia og Alberta går en tidszone-linje. Jasper og Lake Louise ligger i Alberta, Vancouver og de andre byer som er nævnt her, ligger i British Columbia.
Der er bjørne i Canada, også i området ved Whistler. Jeg har dog ikke set vilde bjørne på min tur rundt i landet. Den bjørn man typisk vil møde - hvis man skulle møde en (hvilket meget langt fra er sikkert) - er den sorte bjørn. Navnet er misvisende. Den kan være i andre farver end sort. Men den har samtidig den heldige egenskab, at den ikke er så farlig som dens større artsfæller.
Oftest vil den løbe væk, når den opdager mennesker. Skulle den ikke gøre det, er rådet at man bliver stående, kigger den i øjnene, og derpå stille og roligt går baglæns væk fra den, hvis det er muligt. Mens man gør det, kan man snakke roligt, for at vise bjørnen at man er et menneske og at man ikke har ondt i sinde.
Uanset hvad, må man ikke begynde at løbe. For så vil den jagte dig, og den kan løbe meget hurtigere end noget menneske. Man må heller ikke tro skrønen om at spille død, det kommer der ikke noget godt ud af.
Der findes også større bjørne i Canada: De grå Grissly bjørne. De er noget mere aggressive, men lever generelt længere væk fra områder med mennesker.
Rejseskribent:
Erik Asmussen